Undgå skjult tvangsarbejde

-  En guide til virksomheder og arbejdsgivere

Læs om problemer forbundet med skjult tvangsarbejde under punktet Hvorfor.

Hvad er menneskehandel til tvangsarbejde? Fakta.

Hvordan kan skjult tvangsarbejde påvirke din virksomhed under punktet Din virksomhed.

Hvad kan du gøre? Følg 7 simple trin:

I Danmark og i udlandet oplever forskellige brancher nye udfordringer i forbindelse med at benytte udenlandsk arbejdskraft. Nogle oplever problemer med underleverandører, kritiske arbejdsforhold og i værste fald sager om menneskehandel til tvangsarbejde.

Omkostningerne ved at blive sat i forbindelse med menneskehandel til tvangsarbejde kan være høje. Danske og udenlandske virksomheder, der har været involveret i sager om tvangsarbejde, har oplevet at blive hængt ud i medierne til stor skade for virksomhedens omdømme, med kundeflugt og markant fald i indtjening til følge.
I værste fald kan det resultere i politisager med følgende efterforskning og retssager.

Center mod Menneskehandel (CMM) har udarbejdet disse guidelines til virksomheder og arbejdsgivere om risikoen for tvangsarbejde, og om hvordan man bedst undgår uforvarende at blive sat i forbindelse med sådanne sager.

Vores guidelines er ment som et oplysnings-, risikostyrings- og forebyggelsesværktøj og retter sig bredt mod alle sektorer. De er udviklet i dialog med en række forskellige myndigheder, brancheforeninger m.fl.

Center mod Menneskehandel er placeret i Socialstyrelsen og referer til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Center mod Menneskehandel koordinerer dele af den nationale indsats mod menneskehandel jf. Regeringens handlingsplan 2015-18.

Erfaringer fra en dansk virksomhed
Oplevelser fra byggebranchen